Venner og allierede: Hjerterne, mest Maria H
Forestil dig at din fødselsdagsfest er den første uden forældre! Det er så fedt. Du fik endelig snavet med Alexander i sidste weekend. Du har været vild med ham i årevis. Nu håber du, at du ikke får ballade med Lisa for hun har en idé om at Alexander tilhører hende.
Du bryder dig ikke meget om Victoria. Det er ikke så længe siden at i var venner, men tydeligvis husker hun at du ikke altid har været en del af Hjerterne. Det var forfærdeligt, men du skal aldrig ud i kulden igen. Ydermere har du lært fra Caroline, at Victoria også er vild med Alexander. Det så typisk.. Hun er så lækker og alt muligt – men det var dig fik lov at kysse ham i gulvet!
Du bliver ekstremt let pinligt berørt. Det er et stort problem, for der skal ingenting til. Alt lige fra en dårlig joke til en ubehalige kommentar fra en af pigerne i Hjerterne, eller en af de lækre drenge snakker til dig får dig til at grine nervøst og rødme. Og så kommer du til at sige dumme og pinlige ting, der bare gør situationen værre.
Det er super vigtigt, at din fødselsdagsfest bliver den bedste nogensinde, og at alle de andre ved det. Det vil nemlig sikre din plads i kliken, især efter at de andre piger er begyndt at stjæle fra butikkerne. Det er sindssygt lamt. Du har det rigtigt dårligt over at du gav efter for gruppepresset og stjal et par sokker fra H&M. Et par sokker af alle ting. Totalt idiotisk!
Maria H er vildt glad for at stjæle og det ligner hende slet ikke. Der er andre ting ved hende, som er ændret. Hun er blevet mere introvert og meget tyndere. Du har ikke turde tale hende, men du har snakket lidt med Caroline omkring det.
Siger ofte: Wow Hvor vildt! (Sejt! Åndssvagt! Lækkertz!)