Du er lige startet i klassen. Du var i en velkomstklasse sidste år, så der er ikke rigtig nogen der kender dig. Det betyder selvfølgelig at der er mange rygter omkring dig. For eksempel:
Jangjit er i virkeligheden en indisk prins. Han er søn af en narkobaron. Han skider stående. Han er gift. Han har en KÆMPE pik. Han har et harem derhjemme. Han besøgte Michael Jackson da han var barn. Han kan hele Kama Sutra uden ad. Han drikker ikke. Han er vegetar, men spiser ikke løg, hvidløg, æg og mange andre ting. Han må egentlig ikke være i landet lovligt. Hans søster er superhot, ligesom hans mor, selvom hun har rødt i midterskilningen af sit hår. Eller som et minimum er han Bollywood stjerne.
Det er op til dig som spiller at bestemme hvad og hvor mange eller om nogen af disse rygter der er sande.
Du er en sympatisk og sød fyr, men du forstår ikke rigtig de sociale spilleregler endnu. Det betyder at du kommer med aparte og upassende kommentarer fra tid til anden. Du ser frem til at begynde i klassen, og prøver virkelig at følge med på alle fronter. Du var meget populær hvor du kom fra. Du er helt klart vant til et venligere og varmere miljø.