Venner og allierede: Klørene. Christian og dig har været venner meget længe, lige fra før i begyndte til fodbold sammen. I hemmelighed hænger du med Seb, Fatima og Faraah. Du er målmanden på fodboldholdet og du er faktisk rimelig habil til det. Det var dig der i sin tid fik din gode ven Christian til at slutte sig til holdet.
Du hænger ud med Seb i din fritid, og de to tørklædetøser Faraah og Fatima. Det er der selvfølgelig ingen der må vide- Det ville være katastrofalt! Hvad ville gutterne ikke sige hvis de fandt ud af at du hang ud med sådan nogle tabere? Pokkers også… Det hele startede sidste år da du lavede en aftale med Seb. Han skulle spille på at dit hold tabte. Så lod du bare at par mål gå ind, tabte kampen og delte gevinsten med Seb. Lette penge. Ingen mistanker overhovedet. Siden har i lavet samme trick et par gange. Så det var naturligt at du og Seb begyndte at hænge når du ikke var til træning. I lytter til rapmusik, ryger og drikker en smule. Faraah og Fatima er også med nogen gange. Hvem ville have gættet at de var så sjove og festlige?
Det er ikke bare fodbold du spiller på. Faktisk er det ved enhver given lejlighed. Hvem spiser hurtigst sin frokost? Hvem er pigerne er først med et dumt spørgsmål? Hvad vil Ivy brokke sig over i dag? Osv. Etc. Mm.
Siger ofte: Skal vi vædde?